torsdag den 16. februar 2012

The Nanny Dog


Videoen ovenfor er lånt fra Youtube



Forleden dag lå Smilla og Laurits sammen på gulvet og puttede. Laurits spørger mig, om jeg ikke synes vi har verdens bedste hund og det kan jeg selvfølgelig kun svare ja til. Siger til Laurits, at det ikke er til at forstå, at nogen mennesker vil have hende forbudt. Laurits forstår ikke rigtig og spørger hvorfor, hvortil  jeg svarer, at nogen mennesker ikke kan lide hendes race og synes hun er en farlig kamphund. Laurits krammer Smilla hårdt og kigger på mig mens han uforstående siger " jamen jeg synes mere hun er en kyssehund". Drengen har så evig ret. Prøver forgæves at forklare Laurits på 6 år om hundeloven, men han bliver tilsidst ked af det og siger, at man må ikke lyve og at det er at drille hvis man siger hun er en kamphund, for hun slås jo aldrig. Super sødt og jeg forstår jo godt hans frustration.

Det er et ret godt billede på børnenes forhold til Smilla. Jeg har efterhånden mødt en del staffordshire bullterrier og kan høre på deres ejere, at de alle er sådan. Det var også en af de ting vi 
forelskede os i hos racen, inden vi fik Smilla.

  
Racen beskrives som særdelses intelligent og hengiven, især overfor børn og det er den eneste race under FCI, der indskrevet i sin racestandard, at den er absolut pålidelig.
Skulle du have lyst til at læse mere om vores race, kan du finde en masse oplysninger her.


Staffordshire bullterrieren stammer fra Englang, hvor den populært  går under navnet "The Nanny dog" og den blev i 2006 kåret til årets familiehund derovre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar